Sommerhus i Henne Strand

Vi har tegnet et nyt sommerhus i Henne Strand på ca. 156 m² med integreret depot og hele 160 m² terrasser og belægninger.

Sommerhuset har fået et let og enkelt udtryk, hvor taget er udført uden udhæng, hvilket giver en ren arkitektonisk linje. Terrasserne er nøje tilpasset terrænet på grunden og skaber naturlige overgange mellem inde- og udeliv.

Det eksisterende udhus er beklædt og indarbejdet i terrænet, så det harmonerer med det nye byggeri. Med løsningen er der skabt et moderne og funktionelt sommerhus, hvor arkitektur og natur går hånd i hånd.