Årre Børnecenter – ombygning og ny børnehave

Vi har været arkitekter og totalrådgivere på en omfattende ombygning af den eksisterende skole samt en tilbygning på ca. 500 m² med en ny børnehave. Projektet omfattede også en facaderenovering, så helheden fremstår som et samlet, moderne børnecenter.

Arkitekturen er skabt med fokus på fleksibilitet og inspirerende rammer for både skole- og institutionsliv. Børnehaven er udformet i ”børnehøjde” med store fællesrum og små nicher til ophold. Overskuelighed, transparens og tæt kontakt til de nære udearealer sikrer, at leg og læring naturligt kan gå hånd i hånd.

De harmoniske, runde former giver bygningen et venligt og imødekommende udtryk, mens funktionsrum og fællesarealer kan anvendes fleksibelt – både hver for sig og i sammenhæng. Resultatet er et moderne og funktionelt børnecenter, der peger fremad både pædagogisk og arkitektonisk.