Ombygning af bevaringsværdig skole til lejligheder – Varde
Vi har stået for totalombygningen af den bevaringsværdige bygning, tidligere Teknisk Skole i Varde, hvor den gamle skole er transformeret til seks moderne lejligheder.
Projektet omfattede omfattende renovering og efterisolering af gulve, vægge og tag samt ny tagdækning, tagrender, kviste, altaner og skorstene. Interiøret er fuldstændig ombygget med nye lofter, gulvbelægninger, gipsvægge samt installation af moderne vand-, varme- og ventilationsanlæg samt nye el-installationer. Derudover er murværk repareret, og et nyt udhus på 10 m² er opført.
Resultatet er en arkitekttegnet boligbygning, hvor bygningens historiske karakter bevares, samtidig med at de nye lejligheder lever op til moderne standarder og funktionalitet.












