Sommerhus ved Blåvand

Vi har tegnet et nyt sommerhus i Blåvand, der tager udgangspunkt i familiens tidligere hus fra 1958, som desværre ikke stod til at redde. Bygherren ønskede at bevare både stemningen og minderne, og derfor er det nye hus opført i samme stil og delvist samme udformning og placering som det oprindelige.

For at skabe en tydelig forbindelse til historien er dele af inventaret genanvendt – blandt andet køjesenge, slagbænk og hjørneskab – som nu får nyt liv i de moderne rammer.

Det nye sommerhus rummer 163 m² bolig med et selvstændigt integreret anneks, 55 m² overdækket terrasse med store glaspartier og udekøkken samt 13 m² udhus. Hertil kommer ca. 200 m² terrasser og belægninger, som skaber fantastiske udearealer kun et stenkast fra havet.

Sommerhuset fremstår som et charmerende og klassisk dansk sommerhus – en moderne fortolkning, der kombinerer tradition, funktionalitet og familiens historie.